|
Kiropraktik
|
Siden 1. januar 1992 har kiropraktorerne været autoriseret af Sundhedsstyrelsen og anses i dag for at være en integreret del af det danske sundhedsvæsen.
Der kræves ingen lægehenvisning for at få behandling hos kiropraktoren.
Kiropraktoren beskæftiger sig med diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af det, der kaldes biomekaniske funktionsforstyrrelser, hvilket vil sige muskel/led problemer i f.eks. rygsøjle, bækken, arme og ben samt smerter afledt deraf, som f.eks. hovedpine eller iskias.
Formålet med kiropraktorens behandlingen er at få genoprettet den normale funktion af samspillet mellem led, muskler og nervesystemet, som styrer denne balance, herved fjernes smerte-, spændings- og irritationstilstande.
Undersøgelse:
Kiropraktoren indleder med at optage en sygehistorie, og derefter bliver man undersøgt.
Er der behov for det, vil kiropraktoren foretage en røntgenundersøgelse, eller evt. en ultralydsscanning og derefter stilles diagnosen.
Patienten informeres om lidelsen, og behandlingsforløbet planlægges.
Behandling:
På baggrund af diagnosen og øvrige forhold såsom patientens bygning, alder etc. vælges den behandlingsteknik, der er egnet til at få løst op for problemet.
Kiropraktoren kan vælge mellem mange forskellige behandlingsteknikker at, mest kendt er manipulationsbehandlingen, hvor kiropraktoren udfører et lille ryk eller tryk med hænderne, hvorved der høres et knæk, men der er mange andre behandlingsmuligheder, for eksempel mobilisering hvor der ikke er nogen ledlyde, og vi kan bruge et specielt behandlingsleje, hvor man hverken mærker eller hører, at leddet bliver sat i bevægelse.
Ledbehandlingen vil ofte blive støttet af:
- Blødvævssteknikker til behandling af muskler, sener, bindevæv etc.
- Rådgivning, forebyggelse og øvelsesvejledning.
- Genoptræning.
Har patienten en lidelse, der ikke egner sig til behandling hos kiropraktor, vil patienten af kiropraktoren blive henvist til egen læge.
Se videoklip fra Dansk kiropraktor forening:
"Kiropraktisk behandling 2007" (5,67 MB, Windows Media Player 'wmv' format)
KIROPRAKTIK OG IDRÆTSSKADER.
De idrætsskader som behandles hos kiropraktorer kan typisk deles op i to grupper:
belastningsskader og traumatiske skader.
Belastningsskader har som regel et meget snigende forløb og erkendes derfor ikke i tide. De kan opstå både ved overbelastning, men også pga. forkerte belastninger. Når man udvikler en belastningsskade er det ofte et udtryk for at kroppen forsøger at tilpasse sig fejl andre steder f.eks. forskel i benlængde, nedsat bevægelighed i bækken eller ryg eller ukorrekt udførte bevægelser. Derfor er det vigtigt at få identificeret de skadefremkaldende mekanismer således at man kan forhindre at problemet genopstår såvel som at få behandlet selve smertetilstanden. Typiske overbelastnings skader er i skulderen betændelse i sener eller slimsække typisk pga. kast, eller ketsjerspil , i albuen tennis eller golf albue. I benet er det f.eks løberknæ, springerknæ eller betændelse i achillessenen eller skinneben.
Traumatiske skader opstår som følge af ydre vold eller pludselig overlast. Ved disse skadetyper opstår der altid/ ofte en vis ødelæggelse af ledbånd og muskelvæv og alvorligere tilfælde knoglebrud, hvorfor disse skader i visse tilfælde skal behandles på skadestuen. Ved mindre alvorlige skader så som forstuvninger, mindre ledskred, muskel problemer og fibersprængninger kan kiropraktisk behandling og rådgivning være yderst effektiv.
I forbindelser med forstuvninger opstår der ofte mindre ledskred eller fastlåsninger af det implicerede led som reagere meget positivt på kiropraktisk behandling . Selv "gamle" forstuvninger som år efter stadig giver problemer kan behandles med godt resultat.
|
|
|
|